Det kan jeg hjælpe dig med
I terapien arbejder vi med det, der fylder for dig. Jeg er særligt god til at hjælpe med disse områder:
Fortid og nutidige mønstre.
Vi undersøger, hvordan tidligere erfaringer præger dine reaktioner og relationer i dag, så du kan bryde med de problematiske forsvar, der holder dig fast.
Selvværd, regulering og selvomsorg.
Vi arbejder med at opbygge dit selvværd og styrke din evne til at regulere svære følelser og passe godt på dig selv.
Vold
Vi ser på, hvordan dine strategier er blevet uhensigtsmæssige og voldsomme, selvom du har ønsket noget andet. Eller vi ser på, hvordan det har påvirket dig at være udsat for vold og hvordan du kommer godt videre fra denne oplevelse.
Komplekse traumer
Vi arbejder med forståelse af dine traumatiske oplevelser og deres betydning for dig i dag. Vi undersøger sammenhænge og bearbejder komplekse følelser, så du kan trives bedre.
Relationelle problemer
Vi undersøger det, der spænder ben for dig i dine relationer, og hvordan du bryder dette mønster. Jeg kan hjælpe dig med at se, hvad dine problemer kan oversættes til af tilknytningsmæssigt behov, og hvordan det kan formidles til den anden. Jeg tilbyder også parterapi.
ADHD/ADD
Vi arbejder med ADHD/ADD symptomer og skaber overskuelig struktur med gode vaner. Vi ser og forstår dig med den forudsætning du har, så du kan tilpasse din hverdag på en meningsfuld måde. Jeg har særlig viden om ADHD/ADD hos kvinder, hvordan deres symptomer kan adskille sig fra den mere “typiske ADHD” samt om cyklus og hormoners påvirkning af symptomer.
Min tilgang til terapi
Jeg har efteruddannelse i to anerkendte terapiformer, men jeg tilpasser altid metoden til det, der giver mening for dig.
ISTDP
Intensiv dynamisk korttidsterapi er min hovedmetode. Den hjælper dig med at mærke og forstå de følelser og forsvar, der ligger bag dine udfordringer.
Compassion Fokuseret Terapi
CFT styrker din evne til at møde dig selv med forståelse og omsorg – også når det er svært.
På dansk, engelsk og online
Terapien foregår på dansk eller engelsk – i klinikken i Odense eller online, hvis det passer dig bedre.
Book en samtale
Du booker nemt din første samtale online. Finder du ikke en tid, der passer dig, er du velkommen til at kontakte mig – så kan jeg oftest finde en løsning.
